Vildtsportræning

Hvis man læser bøger om schweisstræning (schweiss = blod på tysk) skal hunden besidde egenskaber som:

Sporlyst /vilje til at følge et spor

Koncentration

Selvstændighed

Mod

Udholdenhed.

Eller som en schweisshunde fører engang udtalte: ”Den ideelle schweisshund er en stor, stærk, mørk hund med en lang snude og en praktisk pels”. Det er jo en karakteristik som passer fint på Curly Coated Retriever. Ser man på curlyerne i Sverige er der faktisk mange som er rigtige gode til vildtspor, som man kalder sporarbejdet på konkurrenceplan. Herhjemme er vi så småt ved at komme på banen og med de nye vildtsporkurser, der afholdes af DRK rundt i regionerne, forventer vi snart at se flere curlyer på vildtsporprøver.

Efter at have trænet markprøve nogle år fik jeg lyst til at træne min curly til sporarbejdet for 1 ½ år siden, hvor hunden var 5 år gammel, ikke den optimale alder at påbegynde sporarbejdet i, men spændende var det at prøve.

Det skal lige siges, at jeg da min curly var hvalp tit lod den opsøge sit foder ved at drysse tørfoderet ud på gulvet for så at lade hvalpen snuse sig frem til belønningen = maden. I begyndelsen i eet rum derefter gradvis over hele huset / haven, så den lærte at bruge sin næse fra lille.

Det første spor jeg lagde var ca. 75 meter langt, det ville jeg i dag lave noget længere, da hunden jo lige skal finde ud af hvad det hele går ud på, så 100 – 150 meter vil være passende til en voksen hunds første spor.

Jeg dryppede rigeligt med blod, placerede godbidder med ca. 5 meters afstand. Sporet lå i gammel granskov med lidt kvas og græs i bunden. Hun satte fint næsen i jorden, men bredsøgte noget (det kendte hun fra det frie søg), men til sidst nåede vi frem til dyrekloven som lå forenden af sporet. Mængden af ros kendte ingen grænser!! Jeg havde lagt sporet i rygvind, for at hun ikke skulle få færten i luften. Det var vigtigt at lære hende, at næsen skulle i tæt kontakt med jordbunden. Jeg har senere ind imellem lavet et lungeslæb, det er også godt til begynderhunde. Efter 12 spor, hvor jeg gradvis lavede sporene længere og buerne skarpere til egentlige knæk, og trænede på forskellige terræner og under forskellige vindforhold, meldte jeg til prøve i DRKs 3 timers spor, for at se, hvor langt vi var kommet med træningen. Det var en spændende oplevelse, som jeg før har skrevet om i Retrieveren. Der var jo også andre hunderacer repræsenteret, vi faldt hurtigt i snak om vore hunde, alle spurgte til den ”krøllede” - mange havde ikke set den race før.

Efter 3timers prøven (400 m) var i hus var det tid til lade sporene ligge i flere timer, først morgen til aften, derefter de egentlige overnatningsspor, og jeg skal lige love for en ny verden dukkede op. Jeg kunne tydelig se på hunden, den ”trafik” af dyr, som havde krydset sporet om natten. Det er udfordringen ved 20 timers spor –mere end den alder sporet har.

Jeg har haft utrolig dejlige naturoplevelser i forbindelse med sporlægning. En sommeraften sidste år, stod jeg i kanten af skoven tæt på et smukt engareal og så bukken, hvis revir, jeg lagde spor i , passere på 15 meters afstand, han stoppede og kikkede i retning af mig, det var tydelig han fornemmede noget, men vinden var i den rigtige retning, så der gik et par minutter før han pludselig vendte om og småtravede ind i skoven. Jeg har også set mange rovfugle , harer, fasaner, agerhøns, snepper og ræve, og ikke mindst nydt skovens ro.

Så selvom du måske ikke har overvejet sportræning , skulle du give det en chance. Din curly vil elske det.

Janne