Curlyen som jagt- og markprøvehund

At eje en Curly Coated Retriever er specielt, men at føre den på jagt- og markprøver er unikt. I dag er der absolut for få Curlyer, som viser deres værd som brugshund, taget i betragtning af deres baggrund som fremragende apportører for herregårdsherrerne og andre jægere helt tilbage i 1700-tallet, hvor man har fundet de tidligste malerier af Curlyer i jagtsituationer.

Intelligens, modenhed og selvstændighed

En Curly er en utroligt intelligent hund, og deres selvstændige arbejde ude i marken er en fryd for øjet. Når man starter på et træningshold, vil man opleve hvor hurtigt en Curly lærer øvelserne, også set i forhold til de andre hunde. Jeg plejer at sige, at en Curly kun skal se tingene én gang, hvor de andre hunde måske har brug for at gøre øvelsen flere gange. Dette er dog også en af grundene til, at det kan være svært at træne en Curly, da man er nød til, at sørge for den ikke keder sig, og derfor er nød til at sætte gang i tænkeboksen for at forny sig hele tiden.

Der er dog også en anden ting, man skal have for øje når man træner en Curly. Godt nok er hunden intelligent og meget lærenem, men en Curly udvikles sent, og først i 3-4 års alderen bliver den virkelig stabil i øvelserne. Så selvom den er intelligent og hurtigt kan komme til at kede sig til træning, så er den ikke dermed en stabil hund de første år. Så selvom man tror alt er på plads, fordi hunden udfører øvelserne til UG på træningsdage, så kan man i sidste ende ikke altid vide sig sikker til fx en prøve pga. racens umodenhed i de unge år.

Træning må heller ikke foregå alt for ofte med en Curly. Igen er grunden, at de kommer til at kede sig. Men fordi en Curly hurtigt bliver god til visse øvelser og begynder at kede sig, betyder det dog ikke, at man nødvendigvis kan hæve træningsniveauet. Går man for hurtigt frem i træningen, kan hunden ikke følge med, og som resultat kan man være nødsaget til at starte halvvejs forfra igen. Det er derfor en balancegang man hele tiden skal være opmærksom på – dette er dog generelt for alle racer.

Slutteligt er man som Curly-ejer nødsaget til, at respektere den selvstændighed racen har. Finder man vejen til at arbejde med en selvstændig Curly, så har man en fremragende makker på jagt! Deres selvstændighed gør, at de godt kan lide at løse en opgave uden alt for megen indblanding fra føreren. De er fremragende markører, kan lave en perfekt dirigering og går et rigtig flot søg, hvis man lærer at udnytte denne stærke del af Curlyen på en positiv måde. Dette samarbejde skabes bedst gennem tillid mellem fører og hund. Derfor skal du, som fører, altid stole på hvad din hund gør – aflæs dens kropssprog og de signaler den udsender, så kan du se, hvad den har i tankerne og kan dermed være et skridt foran.

Hundeføreren og kommandoer

Som der er blevet hentydet til, kan det være svært at træne en Curly, og netop derfor er der store krav til hundeføreren. Det er vigtigt, man altid husker ikke at sætte for store krav eller mål for sin hund. Det er i orden at have en forventning om, hvor langt man vil nå med sin hund, men man skal også sørge for, det ikke lægger et pres på hunden – så hellere tage den med ro og vente på at hunden bliver klar.

En fordel vil altid være at starte hvalpen op når man får den. Lad den falde til i hjemmet og start så træningen en uges tid efter når I har lært hinanden lidt at kende. Alt man behøver, er at gøre hvalpen interesseret i at hente bolde til sig – afleveringerne behøver absolut ikke være perfekte, og om man står, sidder eller ligger ned når hunden kommer, er absolut ligegyldigt. Hvalpen skal finde glæde ved at give dig noget, som den er stolt af og har bragt netop til dig. Gør også hunden vant til pels og fjer. En rævehale er altid godt at kunne apportere, og en fuglevinge er let for den lille hvalp at bære på.

Lydighedstræning er altid en nødvendighed, og gør arbejdet med hvalpen langt lettere mens den vokser op og bliver en stor hund, som ellers kan blive lidt af en mundfuld at starte op fra bunden. En voksen hund kan naturligvis også startes op fra bunden, men har man præget og trænet hunden fra hvalp, vil det gøre arbejdet lettere. Det behøver blot at være små ting som sit, dæk, kom, og på plads. En anden god ting er at lære hunden ordet ”fri” eller et andet ord, som betyder den må løbe løs og lege alt det, den lige har lyst til.

Som eksempel har min egen Curly nok langt over 20 forskellige kommandoer at holde styr på. Kommandoerne har han lært helt fra hvalp af, og med tiden er der så tilføjet flere. Nogle vil altid være af den mening, at færre kommandoer er bedre, og det er også helt fint, hvis man har det bedst med det – selv ser jeg, at jo flere kommandoer min Curly har, som betyder forskellige ting, jo bedre kender han de grænser han fx løber fri under. Det handler alt sammen om, hvem man er som person, og hvordan man foretrækker det skal være.

Fem eksempler på kommandoer når min Curly løber fri:

Fri: du må løbe hvor du vil og så langt du vil blot jeg kan se dig.
Værs'god: du må løbe frit men skal holde dig indenfor en vis afstand fra mig.

Ind i siden, værs'god: bruges på asfalterede veje, hvor han må gå i den side jeg viser ham og aldrig gå over vejen. Endvidere skal han blive indenfor en vis afstand fra mig.

Roo på: udtrykkes med langt o og betyder: sæt tempoet lidt ned du kommer for langt væk.

Vente: siges med tryk på sidste stavelse og betyder at han skal stoppe helt op og vente på mig, til han får lov at løbe videre igen.

Det kan lyde som mange kommandoer, og derudover kommer der bl.a. stopfløjt, kom-kommandoen og hvad der ellers kunne tænkes at være brug for i nogle situationer.

Da jeg startede, havde jeg kun 2 kommandoer til når han løb løs, det var nr. 1 og 3 i de viste eksempler. Derudover havde jeg stopfløjt, men med tiden har han fået lært nogle flere ords betydning, og dermed er det også blevet en større fornøjelse at have ham med på tur.

En hovedregel når man benytter kommandoer er, at hunden først skal lære hvad de betyder før man begynder at bruge dem. Jeg har tidligere set eksempler på førere, der bruger kommandoer til deres hunde, hvor denne aldrig har fået lært 100% hvad kommandoen betyder. Det giver en konflikt mellem hund og fører, og ingen af parterne får noget godt ud af det.

Som fører er det dit ansvar, at sørge for hunden kan det, kommandoen beder den om. Det kan være du føler dig presset til træning, fordi de andre hunde kan en kommando din hund ikke kan, og dermed går det lidt hurtigere med indlæringen. I det tilfælde bør du takke nej – en god hund får man gennem omhyggeligt grunarbejde med kommandoerne.

En kommando bør aldrig bruges som en kommando før hunden ved hvad den går ud på!

Når din hund engang når videre i træningen, bør du som fører altid være opmærksom på hvor langt den er i sin træning – om den er klar til nye øvelser eller en højere sværhedsgrad. Du skal dog også altid være den første til at se, når din hund har fået nok træning for den dag. Derudover skal du samtidig være den første til at se, om din hund måske skal have en øvelse fra bunden igen – især hvis den ikke er helt stabil i en øvelse, kan det være en god idé at starte forfra med den enkelte øvelse. Det er kun for en enkelt dag og derefter kan du formentligt gå tilbage til det niveau, du sidst trænede den øvelse på.

Træning af hunden

Nogle af de kommandoer man kommer til at bruge til markprøvetræningen, kan man med fordel benytte i dagligdagen. Det gælder især stopfløjt og kommandoen til dirigering, når hunden skal sendes af sted (som regel er kommandoen ”ud” – selv bruger jeg ”back” og så ”ud” hvis han skal fortsætte eller efter stopfløjt). Ved stopfløjtet kan det især bruges, når hunden går fri – også selvom der ikke lige er en grund til, at hunden skulle sætte sig. Man vil hermed aldrig få besvær med ulydighed ved stopfløjt.

En kommando, som den man bruger ved afsendelse i dirigeringer, lyder måske ikke hos alle, som en god ting at gøre til noget dagligdags. Min erfaring er dog, at det kan nedsætte hundens stres væsentligt til træning og prøver, og dermed får man en hund, der koncentrerer sig langt bedre om førerens anvisninger. Man bør aldrig udtænke en plan med at placere noget. Det kan være, hvis man på en utrafikeret vej eller andet går forbi en kæp, som hunden har set. Stop et stykke efter og send hunden tilbage. Dette hjælper også selvom man til træning laver blinde dirigeringer, da det styrker den tillid, som hunden har til dig som fører, når I efterfølgende træner. Gør det altid for let, når det blot er daglidags-træning, ellers ender man hurtigt med reel træning, hvilket ikke er meningen, når det blot skal ses som lidt sjov, man kan have med sin makker (hunden) indimellem.

Skal du have en Curly

Mange af de ting der her er skrevet, er generelle ting, man kan gøre med sin hund – uanset race. Andre ting har henvendt sig mere specifikt til Curlyen som race. Det er ingen hemmelighed, at det kan føles meget anderledes at være Curly-ejer, men i sidste ende har man utroligt mange glæder ved en Curly, og det, at se den blive brugt til et formål, den oprindeligt var avlet til, er en sand fornøjelse!

Står du og vil anskaffe dig en Curly, og vil du gerne have den især vil kunne begå sig på jagt- og markprøver, kan det være en god idé, at finde en eller flere personer som kan hjælpe dig i jagten på en sådan. Ved nogle Curlyer i dag er der næsten kun udstillings-gener tilbage, og vil man gerne have en rigtig god brugshund, ville det være ærgerligt at ende op med en udstillingshund. Heldigvis kan de fleste Curlyer fint trænes og gå på jagt uden problemer, men selv hos Curlyer er der også en ”elite”, hvor der især er avlet på brugslinierne. I Sverige har de især et stort fokus på brugsdelen i deres Curlyer, og ofte ser man at brugslinierne bliver hentet fra fx New Zealand, hvor der findes helt rene brugslinier.

Men som sagt – find en eller flere personer der vil hjælpe dig til at finde en god brugs-Curly – de fleste vil med sikkerhed være behjælpelige med at finde en sådan til dig.